Britiske konkurrencemyndigheder på besøg hos Arla Foods i Leeds

Læs tid
1 min
Publiceret
27 juli 2003
Kontaktpersoner:
Skrevet af

De engelske konkurrencemyndigheder har for nylig iværksat en undersøgelse af markedsaktiviteterne og prisdannelsen i mejeriindustrien primært i Nordengland. Undersøgelsen er i den indledende fase og myndighederne antager som udgangspunkt at der ikke har fundet nogen lovovertrædelser sted.

Arla Foods plc i Leeds har i den forbindelse haft uanmeldt besøg af myndighederne og udleveret forskelligt materiale, der har haft myndighedernes interesse.

Koncerndirektør Kim Nielsen, Arla Foods, siger, at virksomheden ønsker at få undersøgt sagen til bunds.

”Vi har ikke noget at skjule og vi vil medvirke til at få sagen klarlagt i det omfang myndighederne måtte ønske det”, siger han.

Undersøgelsen varetages af den instans inden for de britiske konkurrencemyndigheder, der hedder Office of Fair Trading. Den igangværende konkurrencebehandling af anmodningen om fusion imellem Arla Foods plc og Express Dairies plc behandles separat og varetages af Competition Commission, der forventer at have sin indstilling til den britiske konkurrenceminister klar i slutningen af september i år.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663