Britiske konkurrencemyndigheder vil vurdere fusion
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 21 maj 2003
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
De britiske konkurrencemyndigheder har sendt en officiel anmodning til EU-Kommisionen om at få fusionen mellem Express Dairies og Arla Foods’ engelske datterselskab Arla Foods plc til vurdering i England.
Det sker med henvisning til, at fusionen rejser særlige konkurrencemæssige spørgsmål for den britiske mejeriindustri. Det ventes, at EU-Kommissionen vil efterkomme de britiske konkurrencemyndigheder, Office of Fair Tradings’ anmodning.
Markedsanalytikere siger til den britiske avis Daily Telegraph, at en britisk konkurrencemæssig vurdering ikke nødvendigvis betyder, at fusionen vil give konkurrencemæssige problemer, men at det har tilføjet en vis usikkerhed. Kursen på Express aktier ligger fortsat på omkring 32 ½ pence pr. aktie.
Express Dairies’ adm. direktør Neil Davidson siger til Daily Telegraph, at han ikke tror, at fusionen vil ændre de konkurrencemæssige vilkår på en måde, så forbrugerne vil opleve prisstigninger på mælk.
”Jeg ønsker ikke at komme konkurrencemyndighederne i forkøbet, men vi leverer mælk til store, stærke detailhandelskæder, og der er fortsat stærke konkurrenter på markedet”.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.