Eventyrlig udstilling i USA

Læs tid
1 min
Publiceret
23 juli 2003
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Med H.C. Andersens ver-denskendte eventyr ”Den grimme ælling” som tema præsenterede Arla Foods Ingredients Gaio-tagatose på den store fødevaremesse IFT 2003 i Chigaco i sidste uge.

Gaio-tagatose er produktet, der sammenlignes med svanen fra eventyret. Den grimme ælling i denne sammenhæng er valle, der engang var et restprodukt, som udelukkende blev brugt til dyrefoder, men hvoraf man nu blandt andet kan udvinde det lavkalorieholdige sødemiddel tagatose.

Account manager for Gaio-tagatose Josephine O’Brien fortæller, at udstillingen har skabt stor interesse for sødemidlet.

”I USA er lavkalorieholdige produkter populære, og samtidig er fødevareproducenter på udkig efter naturlige sødemidler. Vi havde mange besøgende på vores stand og har fået kontakt til en række nye kunder, som er interesserede i Gaio-tagatose”, siger hun.

Besøgende på Arla Foods Ingredients’ stand fik smagsprøver på is, der var sødet med Gaio-tagatose.

Messen, der henvender sig til producenter af fødevarer, havde omkring 1.000 udstillere og ca. 20.000 besøgende.

Besøg også www.gaio-tagatose.com

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663