Formandens sidste tur på talerstolen
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 05 marts 2003
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Formand for Arla Foods Lars Lamberg aflagde onsdag eftermiddag for sidste gang beretning på Arla Foods’ repræsentantskabsmøde.
Lars Lamberg, 64, takker nu af som formand for Europas største mejeriselskab Arla Foods. Lars Lamberg har været formand for Arla Foods siden fusionen mellem MD Foods og Arla i 2000 og var før det formand for Arla i 14 år.
Hvem der skal afløse Lars Lamberg på formandsposten, bliver afgjort torsdag, når den nyvalgte bestyrelse konstituerer sig med formand og næstformand.
I sin sidste beretning fortalte Lars Lamberg, at han i sin tid som formand for Arla Foods har oplevet en stor interesse fra andre europæiske mejeriselskaber for virksomheden Arla Foods.
”Det er klart, at man i de tilfælde har følt en stolthed over at repræsentere den virksomhed, som forudseende danske og svenske mælkeproducenter har skabt sammen”, sagde den afgående formand.
Lars Lamberg
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.