Kærgården - nu med yoghurt

Læs tid
1 min
Publiceret
19 februar 2003
Kontaktpersoner:
Skrevet af



Familien Kærgården. Først kom den originale, så kom den økologiske, så kom den fedtreducerede, og nu kommer Kærgården Yoghurt.
Alle varianter fremstilles på Holstebro Mejeri.

Kærgården bliver nu en rigtig "kærnefamilie".
Det fjerde medlem af familien, Kærgården med Yoghurt, kommer i butikkerne på mandag.

Yoghurt i Kærgården. Der lyder som et uheld ved morgenbordet, men med en udviklingstid på et år er nyheden alt andet end et uheld.
”Yoghurten giver en let syrlig smag og har samme konsistens som Kærgården Original men med 12,5 procent mindre fedt”, forklarer produktchef i Division Danmark Helle Boesen.

Den lavere fedtprocent har dog ikke været et mål i sig selv. Smagen var det vigtigste og mest tidskrævende i udviklingen. Og noget tyder på, at yoghurtsnerten i produktet er guf for smagsløgene. En smagstest blandt 150 forbrugere viser således, at tre ud af fire synes, at Kærgården Yoghurt smager lige så godt eller bedre end Kærgården Original, og 66 procent er købsinteresserede.

Nu kunne man frygte, at Kærgården Yoghurt ville blive uvenner med marmeladen og osten, men det er ikke tilfældet, forsikrer Helle Boesen.
”Yoghurtvarianten kan både bruges med og uden marmelade, ost eller lignende. Et stykke hvidt brød med Kærgården Yoghurt og ost smager fantastisk godt, da både smørret og osten har en let syrlig smag,” lyder det fra produktchefen.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663