Næsten udsolgt til landsholdet mod AGF
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 27 august 2003
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Tæt på udsolgt til det danske fodboldlandsholds første optræden i Århus i 11 år.
Det danske landshold sælger også billetter i Jylland. De godt 20.000 billetter til næste uges træningskamp mod Århus-holdet AGF var onsdag formiddag tæt på at være udsolgt.
Det er første gang i 11 år, at landsholdet gæster Århus. Sidste gang var i 1992 under ombygningen af Idrætsparken. Træningskampen er Danmarks sidste inden den vigtige EM-kvalifikationskamp mod Rumænien i Parken onsdag 10. september. Den kamp har været udsolgt i flere måneder.
Landstræner Morten Olsen udtog i mandags truppen, og landsholdsspillerne samles allerede på søndag på Hotel Marina i Vedbæk nord for København for at forberede sig til kampen mod Rumænien.
Ud over kampen mod Rumænien resterer der kun en enkelt kvalifikationskamp for Danmarks vedkommende mod Bosnien på udebane lørdag 11. oktober.
Danmark indtager for øjeblikket førstepladsen i sin gruppe med 13 point foran Norge med 11 point og Rumænien med 10 point.
Mindre end 1.000 billetter er der tilbage til næste uges træningskamp mellem Thomas Gravesen og resten af landsholdet mod AGF. Interesserede kan få en oversigt over udssalgssteder på AGF's hjemmeside.
Foto: Per Kjærbye
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.