Ny struktur i Fællesindkøbet

Læs tid
1 min
Publiceret
30 april 2003
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Det andelsejede De danske Mejeriers Fællesindkøb omdannes til et 100 pct. Arla Foods ejet aktieselskab og deles samtidig i to selskaber fra 1. oktober – Fællesindkøbet A/S og Procudan A/S.

Indkøbsdelen integreres i Arla Foods og flytter til Arla Foods’ hovedkontor i Viby. Handelsvirksomheden, der fortsætter under navnet Procudan A/S, får hjemsted i Kolding. Procudan vil samtidig være ansvarlig for den resterende produktionsvirksomhed.

Datterselskaberne Dairy Fruit A/S og Crispy Foods A/S fortsætter som hidtil og tilknyttes sammen med Procudan A/S Arla Foods koncernen.

Omlægningerne betyder, at otte medarbejdere skifter arbejdssted, og at otte medarbejdere må afskediges.

Arla Foods havde i forvejen mere end 90 pct. af andelene i De danske Mejeriers Fællesindkøb. De øvrige andelshaveres andele blev købt tilbage efter en beslutning på virksomhedens generalforsamling i januar.

”Udviklingen i de senere år med sammenlægninger og fusioner gør, at der ikke længere er behov for en selvstændig indkøbsfunktion til mejerierne alene. Den nye struktur vil være både levedygtig og give nye muligheder”, siger adm. direktør for De danske Mejeriers Fællesindkøb Per Bak.

Selskabet har siden 1901 foretaget indkøb for danske mejerier og den øvrige levnedsmiddelindustri.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663