Speasy rimer for meget på Cheasy
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 05 februar 2003
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Arla Foods indgiver officiel indsigelse mod Arne Astrups slankemiddel.
Arla Foods' sortiment af fedtfattige produkter sælges under mærket Cheasy. Og slankemidlet Speasy rimer lidt for meget på Cheasy, mener Arla Foods.
Navnet på professor og medlem af Ernæringsrådet Arne Astrups nye slankemiddel Speasy minder i betænkelig grad om Cheasy, der er paraplymærke for Arla Foods’ serie af fedtreducerede mejeriprodukter.
Ifølge chef for varemærkeafdelingen i Arla Foods Tove Graulund har Arla Foods derfor indgivet en officiel indsigelse til Patent- og Varemærkestyrelsen.
”Vi synes, at navnene på de to varemærker ligger for tæt på hinanden, samtidig med at der også er overlap i målgruppen. Nu overvejer vi, om vi skal gå videre med yderligere juridiske tiltag”, siger Tove Graulund.
Besøg også www.cheasy.dk
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.