Verdens ældste andelsmejeri fylder 120 år
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 04 juni 2003
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
På søndag den 8. juni fylder Tistrup Mejeri 120 år, og mejeriet er dermed verdens ældste andelsmejeri, der stadig er i drift.
Mejeriet ligger på samme grund, som da det blev sat i drift den 8. juni 1883. Den samlede pris for bygninger og indbo var dengang 15.261,23 kr.
Mens nogle af de ydre mure altså kan betegnes som historiske, lever mejeriets inventar helt op til kravene til en moderne osteproduktion. Mejeriet har en årlig produktion på 4.000 tons skæreost, bl.a. økologiske skæreoste og – meget passende – Gamle Ole og andre ekstralagrede oste. Der er ca. 30 ansatte på mejeriet.
Ifølge Arla Foods’ strategiplan fra 2001 er Tistrup Mejeri med på listen over mejerier, der skal lukkes. Der er dog endnu ikke sat dato på lukningen.
Jubilæet bliver fejret den 6. juni med et morgenbord for den lokale kreds af andelshavere.
Gert Bjerre (t.h.) og Erik Møller Madsen er henholdsvis ostemester og mejerichef på verden ældste andelsmejeri i drift.
Foto: John Randeris
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.