Arla Foods skal producere mælk i Skotland

Læs tid
1 min
Publiceret
10 august 2004
Kontaktpersoner:
Skrevet af

I et joint venture samarbejde med det landmandsejede Milk Link etablerer Arla Foods UK plc et konsummælksanlæg i Lockerbie i Skotland.

Da Arla Foods i maj i år indgik en aftale med den britiske detailhandelskæde ASDA om at blive eneleverandør af mælk til samtlige 266 butikker omfattede aftalen også 34 butikker i Skotland.

”Vores beslutning om at investere i et nyt mejeri i Lockerbie vil styrke vores position på det skotske marked og vi er overbeviste om at det vil have en positiv effekt for hele mejeriindustrien i Skotland”, siger adm. direktør Neil Davidson, Arla Foods UK plc.

Mejeriet, som i dag er et Milk Link anlæg, ombygges til også at omfatte et højteknologisk konsummælkstapperi, som skal producere ca. 150 mio. liter konsummælk om året.

Efter planen vil mejeriet stå færdigt i begyndelsen af 2005 og ventes at komme til at beskæftige ca. 100 medarbejdere.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663