Atter ost fra Arla i norske kølediske

Læs tid
1 min
Publiceret
02 juni 2004
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Efter fem uger sluttede den norske transportstrejke i sidste uge, men først engang i næste uge forventer Arla Foods Norge igen at have alle sine produkter inde på supermarkedernes hylder.

”Vi har selvfølgelig forsøgt at minimere tabet ved at få produkterne afsat til andre lande; det virkelige tab er tre-fire uger med fuldstændig tomme hylder og dermed tabt omsætning”, konkluderer datterselskabsdirektør Anders Jensen.

Især det udeblevne fetasalg har ramt hårdt. Arla Foods er markedsleder på feta i Norge, og strejken har ødelagt en stor del af højsæsonen for dette produkt. Ud over feta er revet ost, skivet ost og skimmelost Arla Foods’ største eksportprodukter til det norske marked. På Arla Foods’ kontor i Oslo åndede de ansatte lettet op, da strejken blev afblæst.

”Selv om vi under strejken havde travlt som aldrig før, var det meget demotiverende. Derfor er det en kæmpe lettelse, at vi nu har travlt med at modtage og ekspedere ordrer”, fortæller Anders Jensen.

Nordmændene har under strejken kunnet få varer, bl.a. fordi COOPs eget distributionssystem ikke var strejkeramt, og der blev leveret bl.a. grønsager og mælk direkte til butikkerne. I øvrigt kom der stort set ikke noget ud af strejken.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663