De bruger pæren på Taulov Mejeri

Læs tid
1 min
Publiceret
03 marts 2004
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Mandag i denne uge gik starten for Taulov Mejeris energispare-
kampagne.

Målet er at finde besparelser på el, gas og vand svarende til omkring 750.000 kr om året, og medarbejderne skal være med til at få de gode ideer frem.

Trods den energirigtige projektering er mejeriets nøgletal for energi- og vandforbrug ikke imponerende. Det kan der gøres noget ved, mener miljø- og sikkerhedsleder Jacob Andersen, der er med i den gruppe på Taulov Mejeri, som skal arbejde videre med medarbejdernes spareforslag.

I de seneste to år har mejeriet haft fokus på mælkespildet, og en mejerist i skummesalen har været trukket delvist ud af vagtplanen for at forbedre rengøringsrutiner.
Det lykkedes at reducere mælkefedtet i spildevandet til en tredjedel, hvilket svarer til mindst et par mio. kr. på bundlinien.
Nu er turen kommet til at sætte ekstra fokus på energi- og vandforbrug, og en reparatør trækkes nu delvis ud af vagtplanen for at koordinere forbedringen af energiforbruget.

I løbet af marts håber gruppen at få en masse gode ideer til besparelser. For at markere starten på kampagnen, som de kalder ”Brug pæren”, kan alle ansatte i løbet af de næste 14 dage få en elspare-pære med hjem. Samtidig får de ansatte en pjece med en tjekliste, som de kan bruge i jagten på besparelser.

Endelig står rådgivere fra det lokale energiselskab Trefor klar til at regne på spareforslaget.

Målet er at reducere el- og gasforbruget med tre pct. svarende til ca. 100 husstandes årlige forbrug.

Vandforbruget skulle gerne fem pct. ned, svarende til forbruget hos 200 husstande.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663