Få ugens aftensmad serveret på mail

Læs tid
1 min
Publiceret
21 januar 2004
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Hjemmesiden arla.dk tilbyder nu en nem og ernæringsrigtig madplan, som den travle forbruger hver torsdag kan få tilsendt på arbejdet eller derhjemme.

For mange danskere er det et tilbagevendende spørgsmål, hvad de skal lave til aftensmad. Mange beslutter sig temmelig sent og får måske kun købt ind til en dag ad gangen, hvilket betyder, at man står med samme problem den næste dag.

Men nu kommer Arla med et godt tilbud til især den travle familiefar eller mor. Ved at tilmelde sig en ny madplansmail på arla.dk kan man hver torsdag på tilsendt en mail med et forslag til den kommende uges menu og en medfølgende indkøbsliste. Den første mail sendes ud torsdag i denne uge. ”Vi har sørget for planlægningen, så man kan bruge sin sparsomme tid på noget andet end at finde på, hvad familien skal spise i aften”, fortæller webmaster på arla.dk Marianne Andreassen.
Opskrifterne er sammensat, så måltiderne er ernæringsrigtige med en fedtenergiprocent på maks. 30. Samtidig tager de maksimalt 30-45 minutter at lave, og det skyldes, at forbrugerne ifølge undersøgelser gerne vil lave mad fra bunden uden at bruge for meget tid på det.

Arla.dk har sidste år forsøgt sig med madplaner, som man kunne klikke sig ind på, og målinger har vist, at de er ganske populære. Over 20.000 forskellige brugere kiggede i løbet af 2003 således på Arlas madplaner.

Læs mere om madplaner på arla.dk

Tilmeld dig vores madplansmail

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663