Forbruget af kakaomælk i Danmark stiger voldsomt

Læs tid
1 min
Publiceret
14 juli 2004
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Vi drikker kakaomælk som aldrig før, viser de seneste tal fra Mejeriforeningen.

Fra 2001 til 2003 steg forbruget af kakaomælk med lidt over 35 procent, hvilket er den største stigning nogensinde.

I alt blev der sidste år hældt godt 54 millioner liter kakaomælk i de danske ganer, og meget tyder på, at danskerne fortsætter med at drikke mere og mere af den chokoladesmagende mælkedrik. Danmarks førende mærke inden for kakaomælk, Matilde, har i første halvår af 2004 oplevet en stigning i salget på 16 procent i forhold til samme periode året før.

Produktchef Susanne Klemp fra Arla Foods peger på flere årsager til kakaomælkens stigende popularitet blandt danskerne.

”Stigningen skyldes dels, at både vi og butikkerne generelt reklamerer mere for kakaomælk. Butikkerne gør det, fordi gode tilbud på kakaomælk trækker kunder til. Blandt andet derfor er det daglige forbrug steget, så det ikke længere kun er efterårsferien og fastelavn, som er højtider for kakaomælk.”

Klassikeren hitter
Susanne Klemp tilføjer, at Arla fortsat sælger mest af den traditionelle Matilde kakaomælk i én-liters kartoner. Men introduktionen af nye produkter - som Økologisk Matilde kakaomælk, Matilde Café i glasflasker og Arla Mini på plastikflasker - har også været med til at øge forbruget. Det samme har salget af halvliters kartoner og flasker i convenience-butikker, for eksempel tankstationer samt den seneste tids medieomtale af kakaomælks muskelopbyggende effekt.

www.matilde.dk

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663