Forskere diskuterer kalcium

Læs tid
1 min
Publiceret
21 april 2004
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Kalciums indvirkning på vægten er på dagsordenen, når førende ernæringsforskere i weekenden mødes til årsmøde i Selskabet for ernæringsforskning.

På mødet, der finder sted i Slagelse fredag og lørdag, vil danske og udenlandske ernæringsforskere under overskriften ”Kalcium og regulering af kropsvægten – et nyt redskab til at bekæmpe fedme?” fremlægge de seneste resultater på området.

Baggrunden er nye forskningsresultater, der viser, at fedtfattige mejeriprodukter blandt andet i kraft af kalcium-indholdet kan virke slankende. Flere undersøgelser, primært fra USA, viser således, at der er en sammenhæng mellem en persons indtag af kalcium og personens vægt: Jo højere kalcium-indtag, jo lavere vægt.
Også herhjemme forskes der i emnet. Under Mejeribrugets Forskningsfond er der netop afsluttet et 1-årigt projekt om kalcium og vægtkontrol. De opnåede resultater bekræfter de amerikanske fund.

Ud over ernæringsforskere fra universitetsverdenen vil der på årsmødet også være deltagere fra en række danske fødevarevirksomheder, heriblandt Arla Foods.

”Mælk er som bekendt den bedste kilde til kalcium, og derfor er det oplagt for os at holde øje med området”, siger afdelingsleder i Arla Foods’ ernæringsafdeling Merete Myrup Christensen.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663