Høj svarprocent på Barometer
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 15 december 2004
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Den endelige svarprocent på årets barometer undersøgelse blev 89 procent.
Det er en meget høj svarprocent for en stor virksomhed som Arla Foods, fortæller analyseinstituttet Vestra, der har indsamlet besvarelserne.
I alt er der indkommet 10.274 barometersvar, hvilket svarer til 89 procent af mulige svar. Svarprocenten er en stigning på fire procent i forhold til sidste år, hvor den var på 85 procent.
”Det er glædeligt at se, at medarbejderne i så høj grad har svaret. Det viser et dybt engagement i virksomheden, selvom alle har haft en meget travl tid”, siger viceadministrerende direktør Andreas Lundby. ”Nu afventer vi med spænding indholdet af målingen. Resultatet ventes klar midt i januar. I år har vi afkortet perioden mellem målingen og resultatet, så vi hurtigst muligt kan se hvilke emner, der skal prioriteres og arbejdes videre med”, siger han.
En forklaring på den højere svarprocent kan være, at næsten 100 mennesker - kontaktpersoner, SAP assistenter og barometeransvarlige i divisioner og stabe - har arbejdet hårdt med at få proceduren til at fungere”, fortæller Louise Gaide-Harringe fra Koncern HR.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.