Lurpak Lighter overhaler Lurpak smør i UK
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 27 oktober 2004
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Nøjagtigt tre år efter lanceringen på det britiske marked har Lurpak Lighter Spreadable nu overhalet det klassiske Lurpak smør målt på omsætning.
Den lette udgave af Lurpak har således oplevet en stigning i omsætningen på 50 procent i forhold til sidste år. Produktet er derfor kraftigt medvirkende til, at det samlede salg af Lurpak produkterne i løbet af det seneste år er vokset med 11 procent. Dermed fortsætter Lurpak fremgangen - året før steg salget med 10 procent.
”Stigningen skal ses i forhold til, at det samlede marked for fedtstof er let faldende. Tendensen er, at forbruget af smør fortsætter med at falde, mens blandingsprodukterne går frem”, forklarer Brand Manager Finn Kolby-Larsen, UK-centret. Mejerilukninger koster
Den positive udvikling i eksporten til Storbritannien fortsætter – ikke mindst på området for smør og blandingsprodukter, og samlet set vil området give et positivt bidrag til indtjeningen.
Modsat påvirkes det samlede resultat i England dog i væsentlig grad af ekstraordinære omkostninger i forbindelse med de bebudede mejerilukninger i Arla Foods UK plc.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.