Mejerilukninger i England
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 30 september 2004
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Fusionen mellem Arla Foods og Express Dairies i England i slutningen af 2003 forventes nu at resultere i den anden og sidste bølge af rationaliseringer, der vil medføre lukning af to mejerier. Det meddelte den engelske ledelse til London Stock Exchange torsdag morgen. Rationaliseringsplanerne skal nu drøftes med de respektive fagforbund.
Ruislip Mejeri i Vestlondon ventes at lukke i januar 2005, og fire måneder senere forventes det nordengelske mejeri i Newcastle at følge trop. Dette betyder, at i alt 400 mennesker mister deres arbejdsplads på de to mejerier. Marked i vækst
I England er kendskabet til Arla Foods’ mærker i stor fremgang. Salget af Lurpak produkterne steg med 11 procent sidste år, og Anchor mærket voksede med en procent og fortsætter dermed sin fremgang.
Den filtrerede friske mælk, Cravendale, solgte 34 procent mere i supermarkederne, men udgør stadig kun 3,5 procent af markedet. Potentialet for yderligere vækst er derfor stort, når den planlagte udvidelse af produktionen i det nye Stourton Mejeri er på plads i 2005.
Arla Foods er kommet ud med en netto gevinst på 80 millioner liter mælk efter de turbulente ændringer blandt supermarkedsleverandører de seneste måneder i England.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.