Negativ omtale frustrerer andelshavere

Læs tid
1 min
Publiceret
04 februar 2004
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Mediernes omtale af Arla Foods gennem de sidste måneder optog andelshaverne på de danske kredsmøder i januar.

Mange var frustrerede over den megen dårlige presseomtale, der er gået ud over selskabets image, og især var mange ærgerlige over, at politikerne som en konsekvens af debatten har talt om lovindgreb mod Arla Foods.

På kredsmødet i Vejle sagde Karl Christiansen:
”Når vi får al den negative presseomtale, er det værste næsten den larmende tavshed fra Arla Foods. Det er synd. De fleste har et forkert indtryk af os, måske skulle vi få nogle andelshavere med i debatten, de har nogle gode historier at fortælle”.

Niels Tobiasen på kredsmødet i Ribe sagde:
”Det er uhyggeligt, at vi kan få så megen dårlig omtale, uden at have gjort noget og uden at kunne forsvare os”.
På samme møde spurgte Peter Lundgård, hvordan Arla Foods havde tænkt sig at takle pressen fremover. Ejet af andelshaverne
På kredsmøder landet over kunne man høre lignende spørgsmål og kommentarer, og Nyt i noter har adresseret dem videre til Informationschef Astrid Gade Nielsen, som siger:

”Når beskyldningerne hagler ned over ens virksomhed, bliver man både som andelshaver og ansat frustreret, fordi det billede, man ser i pressen af sit selskab, ikke stemmer overens med ens egen oplevelse. Udadtil skal vi have slået fast, at Arla er en stor, seriøs virksomhed, der er ejet af mælkeproducenterne selv. Arla har med andelshavernes opbakning kæmpet sig til den nuværende position. Indadtil skal vil hjælpe hinanden med at bruge den tilkæmpede styrke rigtigt”.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663