Nervøst oliemarked rammer Arla

Læs tid
1 min
Publiceret
11 august 2004
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Prisen på olie har aldrig været så høj som nu, og det koster Arla Foods millioner af kroner.

”Vi står midt i et ekstremt nervøst oliemarked, og lige nu forventer vi en samlet ekstra energiomkostning på omkring 40 millioner kroner for det kommende budgetår”, siger Karen-Marie Katholm, der er indkøbschef i Operating Services, Globalt Indkøb i Arla Foods.

”Det beløb er beregnet ud fra situationen, som den så ud i april og maj, da vi lavede budgetforudsætning- erne, men afhængig af markedets udvikling kan beløbet svinge til begge sider”.

Oliemarkedet har det sidste år været uroligt, men siden juni har situationen været ekstrem, og prisen for en tønde olie har i USA været oppe på et historisk højt niveau på næsten 45 dollar.

Til sammenligning har OPECs 10 medlemslande, der står for en meget stor del af verdens olieproduktion, forsøgt at holde prisen på 22-28 dollar. Uro i olielandene
Situationen har ikke været så urolig, siden den første børsnotering af olie fandt sted i 1983, og baggrunden for den nuværende tilstand skyldes flere faktorer.

Uroen i olielandene Irak og Venezuela, frygten for terror og for den russiske oliegigant Yukos’ kollaps samt en stærk efterspørgsel på olie i USA og Kina har været med til at forårsage den markante prisstigning.

Olien bruges til transport
Arla Foods bruger cirka 50 millioner liter olie og 100 millioner kubikmeter naturgas om året. Olien bruges fortrinsvis til transport i form af mælkeindsamling og distribution, og naturgassen anvendes til procesopvarmning. Prisen for en liter dieselolie er øget med cirka 11 procent siden april 2004.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663