Nødhjælp til planløse forbrugere
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 21 oktober 2004
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Hvad skal du have at spise i aften? Det spørgsmål kan de færreste danskere besvare, men nu er der hjælp på vej. Fra i dag sender Karoline's madplaner pr. mail til alle, der måtte ønske det.
Madplanerne udsendes hver torsdag fremover og indeholder nemme og ernæringsrigtige opskrifter samt en indkøbsliste til en hel uge. I de fem hverdagsretter kommer højst 30% af energien fra fedt, og de følger dermed de officielle kostråd. Menuen er varieret, så man hver uge kan stille både kød, fjerkræ, fisk og en vegetarisk ret på bordet. Råvarerne er som hovedregel årstidens, fordi de er bedst og ofte også billigst. "70% af forbrugerne ude i butikkerne klokken 17 aner ikke, hvad de skal spise til aftensmad samme aften. Karoline's madplaner tilbyder at sammensætte middagsmaden og planlægge indkøbene, så folk sparer tid og undgår frustrationer", siger brand manager Tove Færch fra Arla Foods.
"Naturligvis indeholder retterne mejeriprodukter, men vi bruger ikke flere, end smagen lægger op til og forsøger at anvende så magre mejeriprodukter som muligt", siger Tove Færch.
Interesserede kan tilmelde sig den nye service på www.arla.dk/karoline
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.