Ny Cultura serie til svenskernes maver
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 03 marts 2004
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Nu skal Cultura også hjælpe med at holde svenske maver sunde.
Det kendte Cultura mærke lander i denne uge i de svenske kølediske med en række nye syrnede produkter i forbedrede udgaver.
De nye Cultura produkter, der fremstilles på driftssteder i Sverige, indeholder nemlig den aktive mælke-
syrekultur Lactobacillus Casei F19, som Arla Foods’ produktudviklere har identificeret, udviklet og taget patent på.
Denne unikke mælkesyrekultur er en naturlig del af den menneskelige tarmflora og hjælper aktivt med at holde maven sund.
”Efterspørgslen efter fødevarer med videnskabeligt dokumenterede sundhedseffekter stiger markant i både Sverige og Danmark. Vi føler os sikre på, at også de svenske forbrugere vil tage Cultura til sig”, siger produktchef Søren Skjalm-Rasmussen.
Cultura får svensk premiere med to naturel yoghurter og to drikkeyoghurter med smag af henholdsvis hyben og blåbær.
De danske forbrugere kan stifte bekendtskab med Lactobacillus Casei F19 fra starten af april, når Cultura produkterne relanceres i Danmark i nyt design og med nye produkter.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.