Ny fællesnordisk marketingorganisation på plads

Læs tid
1 min
Publiceret
29 september 2004
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Syrnede produkter, special ost og madlavning bliver de tre nye fællesnordiske produktområder i den nye organisation for marketingafdelingerne i Division Danmark og Division Sverige.

Den fællesnordiske marketingorganisation er en følge af den nye organisation for hele Arla Foods, hvor Norden kommer i større fokus som et af virksomhedens fire forretningsområder.

Nordic Category Manager for Yoghurt og Dessert bliver Mette Hofman, mens Rolf Bonde Petersen er udnævnt til Nordic Category Manager for Special ost og Åsa Geremyr bliver Nordic Category Manager for Cooking. Desuden er der under de nye forretningsområder udpeget ansvarlige på nordisk plan for Arla Foods’ mærker. Der vil fortsat være en marketingafdeling i hvert land med ansvarlige på nationalt plan. Ændringerne træder i kraft 1. oktober.

”De nordiske kategorichefer skal arbejde langsigtet på nordisk plan, mens man på nationalt plan fortsat skal arbejde med produktudvikling, markedsføring og salg i henholdsvis Danmark og Sverige”, siger marketingdirektør i Division Danmark Anne With Damgaard.

De tre fællesnordiske produktområder er fundet efter et tilbundsgående analysearbejde. Inden for skæreoste er forbruget og ostetyperne så forskellige i Danmark og Sverige, at man har valgt ikke at have en fællesnordisk marketingorganisation på nuværende tidspunkt. Analysen af smør-området er endnu ikke færdig.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663