Ny gammeldags mælk

Læs tid
1 min
Publiceret
28 juli 2004
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Nu kan forbrugerne vælge en økologisk sødmælk fremstillet som i gamle dage.

Harmonie Nostalgie er navnet på den nye økologiske sødmælk fra Arla, der vil være i butikkerne fra næste uge.

Bortset fra den lovpligtige varmebehandling af mælken, pasteuriseringen, er Harmonie Nostalgie sødmælk så tæt på den oprindelige mælk fra koens yver som muligt. Nøjagtig som man gjorde i gamle dage bliver mælken ikke standardiseret til et bestemt fedtindhold, og fedtprocenten vil derfor variere mellem 3,7 og 4,5 procent. Den nye mælk er desuden ikke homogeniseret, hvilket betyder, at fedtpartiklerne ikke er blevet jævnt fordelt, men er bevaret, som de var i mælken fra koen.

Autentisk smag
”Fedtprocenten kan være forskellig fra dag til dag. Den er blandt andet afhængig af årstiden, køernes foder og om køerne lige har kælvet. Mælken har en fyldig, rund og blød, næsten flødeagtig smag. Vores markedsundersøgelser viser, at forbrugerne efterspørger en autentisk smag, og den kan de få med den nye Harmonie Nostalgie sødmælk”, fortæller produktchef i Division Danmark Rikke Lynggaard.

Ud over Harmonie Nostalgie sødmælk lancerer Arla en Harmonie Nostalgie Minimælk. Den er standardiseret for et sikre en fedtprocent på 0,5, men er til forskel fra almindelig Harmonie Minimælk ikke homogeniseret.

Nostalgie er stavet med e for at skabe en sammenhæng til Harmonie mærket.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663