På evig jagt efter besparelser
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 09 december 2004
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Arla Foods’ viceadministrerende direktør, Povl Krogsgaard, fortalte tirsdag på repræsentantskabsmødet om arbejdet med at bringe udgifterne i Arla Foods ned.
”Hvis vi ingenting gør, vil omkostningerne frem til 2007/08 stige med 1,4 mia. kr. som følge af inflationen”, sagde viceadministrerende direktør Povl Krogsgaard.
”Vi tror på, at vi har meget begrænsede muligheder for at imødegå dette med prisstigninger hos vores kunder. Jo tættere vi kommer på 2007/08, hvor strukturplanen skal være gennemført, jo sværere vil det blive det at effektivisere yderligere. Derfor skal der skabes en tilvækst, og her vil en fusion være en mulighed med potentielle synergieffekter”, sagde han.
”Det, der giver allerflest penge, er at lukke mejerier, og vi har nu lukket i alt 31 anlæg og gennemgået de øvrige anlæg med henblik på effektiviseringer. Når vi nærmer os 2007, vil omkring 40 anlæg være lukket”, sagde Povl Krogsgaard.
Division Produktion har for eksempel fået færre ansatte og samtidig øget effektiviteten til trods for, at divisionen producerer flere produkter og forædler mere blandt andet i form af ost i skiver. Trim-projektet målsatte i maj 2003, at vi skulle skille sig af med hver syvende funktionær over tre år, hvilket svarer til 600 i alt. Vi er nået langt her, men der mangler stadig 256 afskedigelser. Derudover bliver 400 medarbejdere afskediget i England i år, dermed forsvinder der totalt 1.500 ansatte i England.
Povl Krogsgaard fremhævede også, at Globalt Indkøb har bidraget med store besparelser på virksomhedens indkøb. Afdelingen har hentet bruttobesparelser på 740 mio. kr. hjem siden fusionen. Globalt Indkøb har blandt andet sparet 70 mio. kr. på indkøb af juice og mælkekartoner over fire år samt indført en puljetøjsordning, der har reduceret udgifterne med 25 procent og højnet fødevaresikkerheden og hygiejnen. Globalt Indkøb vil nu også prøve at finde besparelser på kantinedrift og rengøring.
”Vi bliver aldrig færdige med at lede efter besparelser og kan altid begynde forfra”, siger han.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.