Pæn indtjening hos Cocio Chokolademælk
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 14 juli 2004
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Danskernes smag for kakaomælk sætter sit tydlige præg på årsregnskabet fra Cocio Chokolademælk A/S, som Arla Foods ejer 50 procent af.
Af årsberetningen fremgår det, at virksomhedens resultat af den primære drift steg med 39 procent til 16,7 millioner kroner. Cocio lancerede i 2003 en række nye kakaodrikke i trendy dåseemballage, og den klassiske Cocio blev tilbudt forbrugerne i en fedtfattig udgave.
Forventer yderligere vækst
Sammen med stigende eksport, mere lønproduktion og udvidet produktion af private mærker har de nye produkter bidraget til en øget vækst i omsætningen.
Også i regnskabsåret 2004 forventer Cocio Chokolademælk vækst i både omsætning og resultat. Det er målet, at en væsentlig del af væksten skal komme fra en stigning i eksporten.
Cocio tapper også Arla Foods’ Matilde Café på flaske.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.