Smoothies-salg gjort op
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 14 januar 2004
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Arla Foods’ salg af Harmonie Smoothies fra august til nytår er nu gjort nøjagtigt op, og i alt blev der solgt 379.554 smoothies i perioden.
For hver smoothie, der blev solgt, har Dansk Røde Kors’ hjælpeprojekt Barnelandet for forældreløse børn i Zimbabwe fået en krone. Medregnet de 150.000 kr., som kom ind ved en SMS-konkurrence, der blev annonceret på Harmonie mælke- kartonerne, får Barnelandet dermed ca. 530.000 kr. fra kampagnen.
Kampagnen var et samarbejde mellem Arla Foods, entertaineren Lotte Heise og Dansk Røde Kors.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.