Strukturplan vedtaget i England

Læs tid
1 min
Publiceret
02 april 2004
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Lukning af konsummælksmejeriet i Bamber Bridge samt af tappelinjerne på Hatfield Peverel, der tapper mælk på glasflasker, er hovedindholdet i første del af den strukturplan for Arla Foods UK plc, som er offentliggjort i dag på børsen i London. Dertil kommer nedskæringer i administrationen. Det blev samtidig tilkendegivet, at virksomheden til oktober vil komme med yderligere rationaliseringer.

Beslutningen i Arla Foods UK plc’s bestyrelse er en såkaldt principbeslutning, som skal forhandles med de faglige organisationer.
Lukningen i Bamber Bridge ventes at kunne ske i juli, og tappelinjerne på Hatfield Peverel kan i givet fald lukkes allerede i maj. I alt 310 medarbejdere vil blive berørt af lukningerne. Derudover lukkes Leeds Mejeri i oktober 2004, som tidligere bebudet i forbindelse med bygningen af et nyt konsummælksmejeri i Stourton, der ligger i udkanten af Leeds. Medarbejderne på mejeriet i Leeds vil blive tilbudt job på det nye mejeri.
Samtidig vil produktionen af mælken Cravendale Purfiltre blive udvidet, og det er besluttet at investere op mod 220 mio. kr. i at kunne tappe denne mælketype på det nye mejeri i Stourton. I dag tappes Cravendale Purfiltre udelukkende på Hatfield Peverel.

Planlagte udvidelser på mejeriet i Manchester ventes at stå færdigt i juni 2005. Den samlede investering i Manchester er på ca. 130 mio. kr.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663