Arla Foods sætter Danapak til salg

Læs tid
1 min
Publiceret
22 februar 2005
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Arla Foods har besluttet at sætte emballagevirksomheden Danapak til salg. Det sker ud fra Arla Foods’ ønske om at koncentrere sig om sin kernevirksomhed – mejeridrift.

Danapak er en kartonnage- virksomhed med fabrikker i Korsør og Herning i Danmark samt Bremen i Tyskland. Virksomheden omsatte sidste år for 350 mio. kr.

Danapak blev stiftet i 1955, da Danske Mejeriers Fællesorganisation og De danske Mejeriers Fællesindkøb sammen startede Mejeribrugets Emballagefabrik som en andelsvirksomhed. I begyndelsen producerede virksomheden udelukkende lurmærkede stave til smørdritler. Senere blev produktionen udvidet til at omfatte pap, plast, kartonnage og flexible emballager.

Selv om dansk mejeribrug altid har været en stor kunde hos Danapak, har mange andre industrivirksomheder i årenes løb også fået deres emballage fra Danapak.

www.danapak.dk Inden for de senere år er plast-delen solgt fra, og flexible-delen er indgået i den associerede Danapak Flexible-koncern, der ejes af Danapak med 40 pct. og 60 pct. af den østrigske Teich-Gruppen. I dag er der således Danapak Kartonnage tilbage.

Andelsvirksomheden Danapak har fra starten været ejet af de fleste af landets mejerier, men i takt med udviklingen i dansk mejeribrug har Arla Foods overtaget en stadig større del af virksomheden.

I regnskabsåret 2003/04 blev Danapak amba omdannet til et aktieselskab under navnet Danapak Holding A/S - et 100 pct. ejet selskab i Arla Foods koncernen.
Danapaks salg til Arla Foods udgør mindre end 20 pct. af selskabets omsætning.

Danapaks 313 medarbejdere er tirsdag eftermiddag blevet orienteret om planerne.
Arla Foods samarbejder med rådgivningsfirmaet Carnegie om salget.

Yderligere information: Kommunikationschef Astrid Gade Nielsen, 89 38 10 00

Formand for Danapak, direktør Bengt Mårtensson,
46 70 939 52 83

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663