Brand på Taulov Mejeri

Læs tid
1 min
Publiceret
06 april 2005
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Lørdag morgen udbrød der brand i klargøringsafdelingen på Taulov Mejeri.

Branden opstod i et paraffinerings- anlæg, der på daværende tidspunkt ikke var i brug. Personalet i afdelingen reagerede hurtigt ved at alarmere Fredericia Brandvæsen, som ved hjælp af ca. 25 brandmænd hurtigt fik branden under kontrol.
En person fra et eksternt firma, der var i gang med ombygning på et andet anlæg, blev lettere forbrændt og bragt til behandling på Fredericia Sygehus. Branddørene til de tilstødende lokaler lukkede automatisk, og dermed blev skaderne begrænset til klargøringsafdelingen, hvor der allerede søndag blev igangsat rengøring af bygninger og maskiner.

Det har været nødvendigt, at overføre noget af klargøringsarbejdet til blandt andet Glejbjerg Mejeri som bemandes med personale fra Taulov Mejeri.
Det forventes at klargøringsafdelingen på Taulov er i drift igen mandag 11. april.
Undtaget er dog det paraffinerings- anlæg, der er brændt. Det vil tage flere uger, før det er driftsklar igen.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663