Forbrugerne vender tommelfingeren opad til nye skruelåg
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 02 februar 2005
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Foreløbig spørgeskema- undersøgelse viser, at det nye skruelåg på Arla Ekspres Minimælk er en stor succes.
I øjeblikket har jyderne haft mulighed for at prøve de nye minimælk-kartoner med skruelåg fra Arla Ekspres.
En undersøgelse på hjemmesiden arla.dk er samtidig sat i gang for at finde ud af forbrugernes holdning til det nye tiltag. Og de foreløbige resultater viser stor tilfredshed med den nye emballage. Over 70 procent af de 5.600 forbrugere, der på nuværende tidspunkt har vurderet det nye skruelåg, er glade eller meget glade for det, og samtidig mener de, at det er nemmere eller meget nemmere at åbne.
Det samme billede viser sig, når spørgsmålet går på, om det nye skruelåg gør kartonen mere hygiejnisk, og om det er en fordel, at kartonen kan lægges ned.
Brand manager i Division Danmark Susanne Klemp er glad for den store opbakning, der allerede nu tegner sig for det nye tiltag:
”Vi er lige nu midt i introduktionsfasen, men hvis det endelige resultat er lige så godt som det foreløbige, er vi klar til også at lave skruelåg på Arla Ekspres letmælk allerede fra april/maj måned”, siger Susanne Klemp. Fra næste uge producerer også Slagelse Mejericenter de nye kartoner, og forbrugernes endelige dom over det nye skruelåg på findes i marts, hvor spørgeskema- undersøgelsen på arla.dk afsluttes.
Læs mere på arla.dk
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.