Mere end 22.000 børn ventes til Arla-dag
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 27 april 2005
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
På søndag er det Arla-dag i fodboldklubber over hele landet.
”Sundhed” er et af de seks kendetegn i Det nye Arla i Danmark, og nu går Arla Foods aktivt ind for at gøre noget for børn og unges sundhed.
Denne gang i form af en sjov fodbold- og motionsdag, der skal inspirere børn og unge til at dyrke mere motion i deres fritid.
Søndag 1. maj inviterer DBU i samarbejde med Arla Foods og klubberne til åbent hus-arrangement, hvor alle piger og drenge fra børnehaveklassen til og med 5. klasse – sammen med deres forældre – kan være med til en sjov og anderledes dag med fodbold og leg.
Fem dage før arrangementet har 233 fodboldklubber tilmeldt sig arrangementet, og der forventes over 22.000 deltagere.
Arrangementet begynder kl. 10 og slutter for de yngstes vedkommende kl. 13 og kl. 14 for de ældste. Man skal ikke melde sig til på forhånd.
Listen over klubber, der arrangerer Arla-dag, kan ses på arla.dk
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.