Ny direktør i England

Læs tid
1 min
Publiceret
27 april 2005
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Tim Smith, 49, er udnævnt til adm. direktør for Arla Foods UK Plc . Tim Smith, der tiltræder 1. juni, kommer fra en stilling som direktør for Corporate Affairs i Arla Foods UK plc.

Tim Smith - ny adm. direktør i Arla Foods UK plc.Han har været medlem af selskabets direktion siden fusionen mellem Express Dairies og Arla Foods plc.

Tim Smith indledte sin karriere inden for fødevareindustrien i selskabet Unigate i 1978. Derefter har han beklædt ledende stillinger i mejeri- og fødevarekoncernen Northern Foods, inden han i 1995 blev adm. direktør for Sara Lee Bakeries. Senere kom han til Express Dairies, hvor han i 1999 blev medlem af bestyrelsen.

Ligeledes pr. 1. juni indtræder marketingdirektør i Arla Foods UK plc Hanne Søndergaard og Executive Director for Operations i Arla Foods UK plc Martin Gilbert i selskabets bestyrelse.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663