OK til piskefløde med 34 pct. fedt

Læs tid
1 min
Publiceret
14 april 2005
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Fødevarestyrelsen har netop givet grønt lys til at sænke indholdet af fedt i piskefløde fra 38 pct. til 34 pct. og stadig kalde det for piskefløde. Det giver nye muligheder, som kategorichef for madlavning i Arla Foods Bente Fuglsig Seerup er glad for.

"Forbrugerne efterspørger produkter med mindre fedt, og vi vil gerne være med til at sikre danskernes sundhed. Piskefløde har et højt fedtindhold - også selv om vi nu kan reducere det - så det vil også i fremtiden være et produkt, som vi skal bruge til festlige lejligheder ", siger Bente Fuglsig Seerup.

Hun vil nu intensivere den produktudvikling, som blev startet i Arla for fire år siden. Det at sænke fedtindholdet i piskefløde, så den stadig kan piskes, er en ret kompliceret opgave, fordi skummet kan blive ustabilt, når fedtprocenten sænkes. Det er derfor vigtigt at finde den helt nøjagtige fordeling af fedt og de øvrige bestanddele i fløden. En af udfordringerne er også at sikre, at Arlas opskrifter stadig er gode med en piskefløde med mindre fedtprocent.

For få år siden lancerede Arla en "piskbar" fedtreduceret fløde på det danske marked. Den havde et fedtindhold på 27 pct., men den fik aldrig den store succes hos danskerne. Det skyldtes ifølge Bente Fuglsig Seerup til dels en plastikemballage med skruelåg, som adskilte sig for meget fra den velkendte kvarte eller halve liters piskeflødekarton.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663