Afhøring af vidner i retssagen er slut

Læs tid
1 min
Publiceret
13 januar 2006
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Efter afhøringer af alle vidner fra Metro, Hirtshals Andelsmejeri og Arla Foods går der nu seks dage, inden anklager og forsvarer på torsdag møder op i Århus Byret for at præsentere dommeren for deres afsluttende procedure.

”Af medierne fremgår det jo, at der er modstridende vidneudsagn om, hvad der skete på det centrale møde mellem Metro og Arla. Men af hensyn til rettens arbejde kan jeg desværre ikke kommentere de forskellige vidneudsagn,” siger Arlas advokat Erik Bertelsen. ”Jeg er tilfreds med forløbet i retssagen og tror fortsat på, at vi har en god sag. Efter proceduren er det så op til dommeren at vurdere, om Arla har misbrugt sin dominerende stilling, sådan som der står i anklageskriftet,” siger Erik Bertelsen.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663