Arla Mini30 drikkes af over 20.000 danskere

Læs tid
1 min
Publiceret
17 januar 2006
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Arlas Mini30, kom godt fra start, da den stillede op i Danmarks mælkekølere mandag morgen i sidste uge. Danskerne vil åbenbart gerne spare på energi-indtaget efter julens saligheder, for salget er stigende. Ifølge Arlas beregninger er mindst 20.000 danskere stået på den kalorielettere verdensnyhed her kun en uge efter premieren.

  • Salget af Arla Mini30 ligger nu på mellem 10.000 og 20.000 liter om dagen, og det er stigende. Så hvis hver dansker drikker den anbefalede halve liter om dagen, regner vi med mindst 20.000 forbrugere allerede. Salget var naturligvis højere de første dage, hvor nysgerrigheden over for et nyt produkt altid er stor. Men allerede nu stiger kurven igen, oplyser Karsten Jeppesen, Consumer Marketingchef hos Arla.

Det er Arlas mål, at 50.000 danskere om et år drikker Arla Mini30 hver dag.

Kalcium i behold
Arla Mini30 har 30% færre kalorier end almindelig minimælk, men har bibeholdt bl.a. næsten alle proteiner og mineraler, herunder det vigtige kalcium.

Arlas nyudviklede teknik gør det muligt at filtrere en del af mælkens naturlige mælkesukker fra, så kalorieindholdet reduceres med 30%, samtidig med at mælkens gode egenskaber i høj grad bevares.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663