Arla udsender fodbold-DVD
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 29 maj 2006
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Arla har udsendt DVD’en ”Fodboldøvelser i baghaven”, hvor Silberbauer, Christiansen, Larsen og Poulsen lærer fra sig af seje jongleringstricks, driblekunst, fodboldgolf m.m.
Arlas nye DVD indeholder masser af ideer til sjove fodboldøvelser, lege og rekvisitter, som man kan afprøve med familie eller kammerater. DBUs talent-prismodtagere fortæller på DVD’en, hvorfor legen og glæden ved fodboldspillet er så vigtig. Og som Søren Larsen siger: ”Jo mere, du leger og rører ved bolden, jo bedre og mere sikker bliver du.”
Motion skal være sjovt
”Motion er et væsentligt element i en sund livsstil. Arla vil bidrage til at inspirere børn til et mere fysisk aktivt liv. DVD’en viser, at det skal være sjovt at spille fodbold og at dyrke motion i det hele taget. Øvelserne kan forhåbentlig inspirere børnene til nye lege med en fodbold. Måske bliver det næste, at man kan invitere til fødselsdag med fodboldøvelser som tema?” siger Helene Birk, marketingchef for sponsorater og events, Arla. Hun fortsætter:
”I Arlas sponsorpolitik har vi valgt - ud over at sponsere DBUs landshold – at fokusere på aktiviteter, som inspirerer børn til at dyrke sport eller røre sig mere i hverdagen. Derfor støtter vi DBUs fodboldskoler, vi afholder Arla familiedag i de lokale klubber og vi er hovedsponsor i kampagnen Aktiv Rundt i Danmark, hvor målet er, at flere tusinde skolebørn øger deres fysiske aktivitet og får inspiration til sund kost.”
”Fodboldøvelser i baghaven” kan bestilles på www.arla.dk og koster 30 kr. (Beløbet dækker produktions- og ekspeditionsomkostninger).
Arla uddelte DVD’en gratis som ”forpremiere” til knap 6.000 børn, som d. 21. maj deltog i Arla Familiedag landet over.
Læs mere på www.arla.dk
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.