Danske medarbejdere orienteres i dag

Læs tid
1 min
Publiceret
31 januar 2006
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Ingen fyringer i Mellemøsten

I dag er der orienteringsmøder om konsekvenserne for medarbejderne på de mejerier i Danmark, som producerer til Mellemøsten. Kl. 13.30 orienteres medarbejderne på Akafa, kl. 14 orienteres Holstebro Mejeri og kl. 15 orienteres Bislev Mejeri.

De 1.200 Arla-medarbejdere i Mellemøsten forbliver i deres jobs, så Arla hurtigt kan starte produktionen op igen, hvis forbrugerne igen bliver parat til at købe danske produkter.

”Dialogen herhjemme har taget en positiv drejning, og vi har et håb om, at statsministerens og Jyllands-Postens seneste udmeldinger sammen med de positive reaktioner fra dansk-muslimske organisationer kan få en betydning i Mellemøsten”, siger divisionsdirektør Finn Hansen.

Han understreger dog, at det vil tage lang tid at genetablere den forretning og de gode relationer, som Arla havde i Mellemøsten for blot en uge siden. Fakta om de berørte danske mejerier:

Bislev Mejeri:
163 medarbejdere.
Årsproduktion 37.000 tons - heraf 22.000 tons svarende til 60 procent går til Mellemøsten
(Smelteost 10.000 tons, feta 12.000 tons)

Akafa:
260 medarbejdere.
Årsproduktion 68.000 tons, sødmælkspulver i dåser til detailmarkedet samt sterilfløde.
25 procent svarende til 17.000 tons afsættes i Mellemøsten, fordelt på ca. 5.000 tons sødmælkspulver og ca. 12.000 tons sterilfløde. Ca. 90 procent af sterilfløden afsættes i Saudi-Arabien.

Holstebro Mejeri:
Ca. 150 medarbejdere.
Producerer 100.000 tons smør og blandingsprodukter om året. Ca. 10.000 tons afsættes i Mellemøsten.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663