Danskerne indtog fire millioner liter koldskål i juli

Læs tid
1 min
Publiceret
31 juli 2006
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Ikke alene har juli måned været den varmeste juli, der nogensinde er registreret i Danmark. Juli var også den måned, hvor danskerne spiste den største mængde koldskål nogensinde.

Mere præcist har Arla solgt 3,84 mio. liter koldskål i den snart forgangne måned, hvilket er absolut rekord for selskabet, og dertil kommer så salget fra de øvrige danske mejerier.

Alene Arlas salg svarer til, at hver eneste dansker fra nyfødt til olding har indtaget næsten trekvart liter koldskål i løbet af juli måned. Sidste år i juli afsatte Arla 2,5 mio. liter, så denne sommer har altså været 54 pct. bedre målt med koldskålsbarometeret.

Mere om koldskål, inspiration og opskrifter på arla.dk

”Det eneste, der styrer salget af koldskål, er vejret. Når solen skinner, så får vi lyst til koldskål. Efter en længere periode med godt vejr plejer vi dog at se et dyk i salget, når forbrugerne har fået stillet deres koldskålsappetit. Men da vi i år havde en uges tid med knap så godt vejr midt i juli, så røg salget igen i top, da solen for alvor kom tilbage”, siger forretningsudviklingschef Lars Brødsgaard, Arla Foods.

Med juli måneds rekord bliver året naturligvis også et rekordår. Indtil dags dato har Arla solgt mere end 11 mio. liter koldskål, mens tallet for samme periode sidste år var på knap 8 mio. liter.

Arla Foods’ koldskål bliver produceret på mejerierne i Slagelse, Christiansfeld og Esbjerg, og produktet er en dansk specialitet, som kun kan sælges på det danske marked. Forbrugernes favorit er den med tykmælk og æg, som står for mere end halvdelen af det samlede salg.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663