Desserten vi ikke kan få nok af

Læs tid
2 min
Publiceret
15 juni 2006
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Kølig koldskål strømmer i disse uger i en lind strøm ud fra mejericentrene i Christiansfeld og Slagelse, som forsyner hele Danmark med den dejlige dessert. Selvom produktionen begge steder kører i døgndrift, er det umuligt at følge med efterspørgslen fra de sommervarme danskere.

”Jeg er lige ved at tro, at det kan blive denne uge, der topper koldsskålssalget for hele 2006. Maskinerne banker løs, men vi kan simpelthen ikke køre mere igennem end vi gør lige nu. På en normal dag sender vores terminal i Hobro mellem 400 og 500 kasser ud til butikkerne, men i nat kunne de have solgt 3000 kasser. Det svarer altså til alt det, de plejer at sælge på én hel uge”, siger Palle Julø, der er en af de fire disponenter for Arla Foods, som har ansvaret for, at varerne kommer ud til butikkerne.

For ham er koldskålssæsonen presset og pragtfuld på én og samme tid.

”Det føles stressende, fordi vores kunder står og hiver i os, men det føles også kriblende dejligt nede i maven. Jeg får det her sus, den her følelse af ”uuhh, nu kører det bare”. Det er lidt ligesom juleaften, man er spændt hele tiden”, siger Palle Julø.

Når produktionen af koldskål skal sættes i vejret, skal beslutningen tages inden kl. 8 om morgenen – og tre-fire dage i forvejen. Det er nemlig den tid, der går, fra maskinerne på Christiansfeld og Slagelse Mejeri får besked om på at producere, til den kølige koldskål står klar i de grønne mælkekasser og kan køres ud i butikkerne.
”Det er ligesom med Klovborg osten. Den tager også den tid, en Klovborg ost skal ta’. Vi skal hele tiden sidde og vurdere, hvordan vejret bliver om nogle dage. Efter onsdag, hvor temperaturen toppede med næsten 33 grader, så får vi sådan en dag, hvor der er lidt gråvejr. Og så er vi jo lidt nervøse for, at det bider sig fast, så vi pludselig har en masse koldskål, vi ikke kan sælge”, siger Palle Julø.

Allerede i sidste uge, før varmen for alvor slog igennem, kunne Arlas mejerier melde om et foreløbigt koldskålssalg for 2006 på næsten 3 mio. liter. Det er mere end 400.000 liter og 25 pct. højere end på samme tid i rekordåret 2005. Og i denne uge har Arla alene fra mandag til onsdag solgt næsten ½ mio. liter af den kolde klassiker.
Som sædvanlig er den absolutte topscorer hos forbrugerne koldskålen med tykmælk og æg, der står for mere end halvdelen af det samlede salg. En ligeså sikker nummer to er koldskål med citron.

Læs mere om koldskål på >arla.dk/produkter

Få inspiration til lækre variationer med koldskål på >arla.dk/temaer/sæson

Her finder du varedeklaration for de forskellige varianter af Arlas koldskål >Tjek produktet

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663