Indtjeningen i Arla Foods’ engelske selskab er under pres
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 25 maj 2006
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Arla Foods UK plc har i første halvår måttet notere et fald i indtjeningen i forhold til sidste år. Selskabet præsenterede torsdag en basisindtjening før skat på £10 mio. mod £23,5 mio. i første halvår i 2005. Faldet skyldes ifølge selskabets formand sir David Naish betydelige omkostningsstigninger til blandt andet energi og emballage samt øgede markedsføringsudgifter i perioden.
Salget fra kerneforretningen er £683 mio., som er en fremgang på £19 mio. i forhold til samme periode året før.
Salget af smør og blandingsprodukter under mærkerne Lurpak og Anchor fortsætter fremgangen og også salget af mælk i privatmærke er øget i forhold til første halvår sidste år på et område med stigende pres på priserne.
Trods presset på selskabet forventer Sir David Naish at indtjeningen vil blive væsentligt forbedret i andet halvår i forhold til første halvår og at selskabet dermed vil nå det ventede resultat for hele året.
Læs også: Kommentar til halvårsresultat i England
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.