Jubel i klasseværelset over fodboldbilletter
- Læs tid
- 2 min
- Publiceret
- 14 november 2006
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
Seks skoleklasser har fået besked om, at de har vundet en af præmierne i kampagnen ”Aktiv Rundt i Danmark”, som Arla Foods er hovedsponsor for.
5.d fra Aarup Skole på vestfyn vandt en af hovedpræmierne og skal dermed ind og se Danmark-Sverige i Parken 2. juni 2007. kamp i Parken. Hele klassen har vundet billetter til Danmarks EM-kvalifikations-kamp mod Sverige den 2. juni 2007.
Det vakte stor jubel, da Arla kom på overraskelsesbesøg hos de skole-klasser, der ved lodtrækning er udtrukket som vindere i kampagnen ”Aktiv Rundt i Danmark”.
En af klasserne var 5.d fra Aarup Skole på vestfyn (se billede), som fik at vide, at de nu kan glæde sig til at komme til lands - kamp i Parken. Hele klassen har vundet billetter til Danmarks EM-kvalifikations-kamp mod Sverige den 2. juni 2007.
”Børnene var ellevilde. De faldt hinanden om halsen, da de fik beskeden. Begejstringen ville ingen ende tage, og deres jubel kunne høres i klasseværelserne på hele gangen,” siger projektleder Birgitte Nygaard fra Arla.
Den anden vinder af hovedpræmien – 7.klasse fra Øsby Skole ved Haderslev – blev også tildelt billetter til landskampen mod Sverige. 2. klasse på Hedegårdens Skole ved Roskilde vandt den tredje hovedpræmie, som er et luksus gårdbesøg.
Også præmier til de mest aktive klasser
Der var også præmier til de mest aktive klasser i hver aldersgruppe, som vandt en sjov og udfordrende fodbolddag med egen træner. Vinderne blev:
1.-3. klasse: 3.b Karensminde Skolen i Støvring ved Aalborg.
4.-6. klasse: 6. klasse Gjern Skole ved Silkeborg.
7.-10. klasse 7. klasse fra Øsby Skole ved Haderslev.
Det endelige indhold af fodbolddagene, som afvikles til foråret, skal nu planlægges i samarbejde med klasselærerne.
I alt deltog 20.000 elever fra 1000 klasser i hele landet. Hver klasse regnede sin samlede aktivitet sammen og "bevægede" sig rundt på et Danmarkskort med pointene. Målet med konkurrencen var, at alle elever var aktive i mindst én time hver dag.
"Fedme og inaktivitet blandt danske børn er desværre en stigende udfordring. Derfor er det vigtigt, at børn i en tidlig alder oplever det fællesskab, der opstår, når de dyrker motion med andre. Vores mål med Aktiv Rundt i Danmark er at bidrage til, at danske børn får sundere mad og en mere aktiv livsstil,” siger Birgitte Nygaard.
"Aktiv Rundt i Danmark" arrangeres af CVU Sønderjylland og støttes ud over Arla Foods af Danmarks Idræts-forbund, Dansk Skoleidræt og TRESS.
Læs mere om sponsoratet for "Aktiv rundt i Danmark"
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.