Matilde og Mini Zulu rocker i Parken
- Læs tid
- 1 min
- Publiceret
- 13 oktober 2006
- Kontaktpersoner:
- Skrevet af
I denne weekend er Matilde hovedsponsor for den største danske indendørskoncert for børn, når Mini Zulu Rocks finder sted på søndag i Parken.
20.000 har allerede købt billet til koncerten, der afvikles nu på søndag (15. oktober) klokken 14. Målgruppen er 2-10 årige med deres familier, og de vil kunne opleve live-optrædender fra blandt andre Sugababes, B-Boys, Caroline, Nicolai, og Bølle-Bob Show.
Som hovedsponsor for arrangementet har Matilde udviklet en såkaldt ”Matilde Menu Box”, der sælges i madboderne rundt om i Parken. Menuboksen indeholder 1 stk. 200 ml Matilde Kakaoskummetmælk eller Mild (efter eget valg), 1 stk. pizzabolle, 1 Lillebror ostehaps, 1 lille pakke rosiner, 1 figenstang og 1 serviet. I et hjørne af Parken indretter Matilde et aktivitetsområde, hvor børnene kan blive ansigtsmalet af "Kusine Knus" eller hendes assistent. De små kan også synge deres yndlingssang for Matilde. De vil desuden have mulighed for at hoppe, løbe og sjippe, og der bliver lavet en lille Matilde malebog.
I øvrige boder vil der derudover være salg af merchandise både fra TV2 Zulu og fra Matilde.
Koncerten bliver vist på TV2 Zulu 1.januar 2007.
Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.