Mini30 takker af

Læs tid
1 min
Publiceret
29 juni 2006
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Danske forbrugere viser stor interesse for fedt- og sukkerreducerede mejeriprodukter – men er konservative i smagen. Efter et halvt år stopper Arla d. 29 juli 2006 produktion af mælk med reduceret indhold af laktose, Arla Mini30.

”Vi tror, at en af forklaringerne er, at forbrugerne ikke kunne vænne sig til den anderledes og læskende smag, som Mini30 har. Men vi fortsætter med at produktudvikle i dialog med forbrugerne og udfordre danskerne med nye produkter og smagstyper,” siger brand manager Jakob Nørgaard fra Arla Foods.

Svært for nye produkter i et konservativt marked
”På baggrund af vores markedsanalyser var vi godt klar over, at lancering af et produkt som Mini30 var en udfordring. Det tager bl.a. lang tid at vænne forbrugerne til en ny smag. Smagsprofilen har måske ligget for langt fra den kendte mælkesmag,” forklarer Jakob Nørgaard. Han fortsætter:
”Vi er glade for, at Mini30 har pustet til mælkemarkedets udvikling i Danmark og i udlandet. Vi har fået henvendelser fra flere steder i verden om Mini30 og den specielle produktionsteknologi, der ligger bag. Det er dog for tidligt at spå om mulighederne på længere sigt.”

Mini30 er primært slået igennem hos kvinder mellem 30-50 år, men ikke hos de yngre kvinder og piger under 30. Arlas anden lavlaktosemælk, Arla Laktosefri, forbliver på hylderne og Arla produktudvikler fortsat på mælk til forbrugere, der ønsker lavkalorie-produkter.

”Forbrugerne er generelt tilfredse med vores fedt- og sukkerreducerede produkter, bl.a. Cheasy, hvis salg fortsat stiger. Alene inden for de sidste to år har Arla lanceret over 20 nye produkter af denne type,” slutter Jakob Nørgaard.

Fakta om Arla Mini30®**:**
Mini30 blev produceret ved hjælp af en helt ny og revolutionerende teknologi, hvor en del af laktosen (mælkesukker) blev ”siet” fra. Det gav et kalorieindhold, der var lavere end skummetmælk, og en mere læskende smag med næsten samme indhold af kalcium og vitaminer.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663