Smag på fremtidens mælk

Læs tid
1 min
Publiceret
05 maj 2006
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Arla byder på de seneste skud på mælkestammen og viser fremtidens køleskab frem under Forskningens Døgn fredag og lørdag den 5. og 6. maj.

Danskerne kan fredag og lørdag tage en tur ud i fremtiden, når Forskningens Døgn for anden gang løber af stabelen. Overskriften er denne gang ”På sporet af fremtiden”, og formålet med dette års udgave af Forskningens Døgn er at vise, at ny viden og innvoation har betydning for folks hverdag.

Arla er lørdag den 6. maj 2006 fra kl. 10 til 15 en af udstillerne på Landsbrugsraadets stand i indkøbscenteret Fields i København. Under overskriften ”Forskning i danske fødevarer – på sporet af fremtiden” får forbrugerne her nogle bud på fremtidens fødevareprodukter.

På Arlas stand kan forbrugerne blandt andet smage de mælkekugler - Milk Bites - , som Arla i et samarbejde med den amerikanske rumfartsorganisation NASA har udviklet til astronauter. På standen kan forbrugerne desuden smage Arlas nye egnsmælk, Marskmælk, der indsamles hos 11 økologiske gården i marsken, samt den kaloriereducerede mælk ArlaMini30.

”Arla Foods er involveret i over 150 små og store forskningsprojekter. Herigennem får vi ny viden om ernæring, sundhed og kvalitet med henblik på udvikling af nye produkter. Under Forskningens Døgn får forbrugerne lejlighed til at smage på nogle af forskningsresultaterne – og opdage, at mælk ikke bare er mælk”, siger research manager i Arla Foods Research & Development, Lisbeth Bjerre Knudsen. På standen vil man desuden kunne opleve fremtidens køleskab, som via særligt udviklede stregkoder kan fortælle, hvilke produkter, der er tæt på udløbsdatoen. Man vil også kunne ringe til køleskabet fra supermarkedet for at høre, hvilke produkter, der mangler derhjemme. Udviklingen sker i et fælles projekt mellem Arla, partnere fra den øvrige fødevareindustri og Innovation Lab.


Forskningens Døgn er en landsdækkende begivenhed, hvor forskere, forskningsbaserede virksomheder og forskningsinstitutioner inviteres til at gøre forskningen vedkommende og tilgængelig for den brede befolkning.

23 værtskommuner står for den lokale afvikling af op imod 300 arrangementer.

Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling står for den overordnede koordinering af Forskningens Døgn.

Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary er protektor for Forskningens Døgn.

Det er anden gang, at Forskningens Døgn afvikles. Sidste år gæstede flere end 20.000 besøgende over 300 arrangementer landet over.

Læs mere på: forskningensdoegn.dk

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663