Arla åbner en hotline for potentielle økologer

Læs tid
1 min
Publiceret
26 september 2007
Kontaktpersoner:
Skrevet af

![](/imagehandler.ashx?f=/Upload/News/Crawled/ArlaFoodsDk/10649_1616_45e003de.gif&w=470&h=126&r=0&o=&k=False&cr=x0y0w0h0&crcwp=&crchp=&rc=0)

Der er behov for flere økologiske mælkeproducenter i Danmark, og derfor vil Arla nu i dialog med de landmænd, der overvejer at lægge om til økologi. Den første uge i oktober kan danske andelshavere ringe og få gratis øko-rådgivning fra inviterede fagkonsulenter.

Fra mandag 1.oktober til fredag 5. oktober i tidsrummet kl. 8-13 vil økokonsulenter fra Dansk Landbrugsrådgivning og Økologisk Landsforening sidde klar ved telefonerne hos Arla. De vil efter bedste evne svare på spørgsmål om alt fra planteavl til profitmuligheder fra landmænd, der overvejer at lægge om til økologisk drift.

"Vi ønsker at fremme økologien i Danmark, og den voksende efterspørgsel efter økologiske mejerivarer gør det nu muligt at udbrede den økologiske mælkeproduktion yderligere. Derfor vil vi meget gerne i kontakt med potentielle øko-producenter for at kunne hjælpe dem videre i processen. Det er en stor beslutning at tage for de fleste, men gennem dette initiativ håber vi at give dem et bedre overblik over, hvad en omlægning vil betyde for dem," siger kvalitetsudviklingschef Gun Olsson, der er ansvarlig for rekrutteringen af økologer i Arla Foods.

Med en årlig indvejning af 300 mio. kg. økologisk mælk i Danmark og 130 mio. kg. i Sverige er Arla Foods verdens førende mejeriselskab inden for økologi. Men efterspørgslen stiger fortsat så kraftigt, at Arla Foods håber at kunne øge sin indvejning af økologisk mælk i Danmark med 75 mio. kg. frem til 2010. Det kræver, at cirka 75 konventionelle mælkeproducenter lægger om til økologisk produktion.

Læs mere om Arla Foods' mål for økologien ved at klikke her.

Klik her for at læse mere om økologi.

- - - - - FAKTA - Øko-mælk i Arla Foods - - - - -

-> Arla Foods har ca. 300 økologiske mælkeproducenter i Danmark og ca. 300 i Sverige.

-> Indvejningen af økologisk mælk i 2007 forventes at blive 300 mio. kg. i Danmark og 130 mio. kg. i Sverige.

-> Både i Sverige og Danmark går der normalt to år fra omlægningen er startet, til mælken er økologisk. Hvis planteavlen er omstillet, går det hurtigere. I løbet af hele omlægningsprocessen benytter Arla Foods mælken som konventionel mælk.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663