Arla udvider sit samarbejde om økologien

Læs tid
1 min
Publiceret
23 marts 2007
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Arla Foods er blevet medlem af Økologisk Landsforening.

Som verdens største producent af økologiske mejeriprodukter spiller økologien en central rolle i Arla Foods' forretning, ligesom det gør for et stigende antal af selskabets forbrugere.

"Arla Foods tror på økologien, og vi har haft et fint samarbejde med Økologisk Landsforening i de seneste år. Medlemskabet er en naturlig udvikling af dette samarbejde," siger Tim Ørting Jørgensen, som er chef for det danske forretningsområde i Arla Foods.

Samarbejdet med Økologisk Landsforening har i de senere år handlet om afsætning, udstillinger og aktiviteter såsom Ø-kampagner og Økodage, og Arla Foods har blandt andet brugt sine mælkekartoner til at formidle de økologiske budskaber og arrangementer. Tim Ørting Jørgensen håber, at Arla Foods' formelle medlemskab vil medføre endnu flere fælles aktiviteter, som kan påvirke den økologiske udvikling i Danmark.

Økologisk Landsforening er en fælles forening for landmænd, virksomheder og forbrugere. Foreningens formål er at styrke og udvikle den økologiske produktion af fødevarer.

I Sverige er Arla Foods medlem af Krav (Kontrol for økologisk landbrug).

Læs mere om Økologisk Landsforening på www.okoland.dk

Læs mere om Arla Foods og økologien på dette link.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663