Is i Argentina

Læs tid
1 min
Publiceret
25 april 2008
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Arla Foods investerer yderligere i Argentina. Sidste år besluttede bestyrelsen at investere 100 mio. kroner i en udvidelse af produktionsanlægget i Porteña - den investering øges nu med yderligere 50 mio. kroner til bl.a. at inkludere teknik til produktion af ingredienser til is og ost.

Bestyrelsen i Arla Foods har godkendt, at prisen for udvidelsen bliver 150 mio. kr. i stedet for de oprindelige 100 mio. kr. Den øgede investering skyldes ikke udelukkende udgifter til maskiner, bygninger og udstyr til is- og osteingredienser, men også stigende priser på stål og den faldende dollarkurs.

På anlægget i Argentina fremstiller Arla Foods højtforædlet valleproteinpulver, der afsættes som ingredienser hovedsageligt til mejeri- og bageribranchen, men som produktionen er i dag, er det kun 30 procent af råvaren, der udnyttes. Resten bliver til mindre lønsomt permeat, som bruges til dyrefoder. Investeringen i et nyt spraytårn gør det muligt med den rette teknik at producere vallepermeatpulver af høj kvalitet og dermed øge indtjeningen på den i forvejen lønsomme argentinske virksomhed.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663