Nyt fedtfattigt alternativ til letmælk

Læs tid
1 min
Publiceret
03 januar 2008
Kontaktpersoner:
Skrevet af

  1. januar lancerer Arla Foods en ny økologisk mælk med 40 procent mindre fedt end letmælk.


Smagen er god og fyldig som i letmælk. Men fedtindholdet i Arlas nye Harmonie Mille mælk er kun 0,9 procent og dermed tæt på minimælk. Med den nye økologiske mælk, der får premiere i landets butikker den 21. januar, ønsker Arla at udfordre letmælkens status som danskernes næstmest foretrukne valg i mælkekøleren.

"Med den nye mælk vil vi gerne være med til at reducere danskernes indtag af fedt fra mælk yderligere. Siden minimælken blev lanceret i 2001 har mange danskere ændret deres mælkevaner, men en del fravælger minimælken på grund af smagen. Derfor har vi ønsket at udvikle et produkt med samme smag som letmælk, men med mindre fedt. Og det produkt har vi fundet med Harmonie Mille," siger Jakob Nørgaard, der er kategoriansvarlig for mælk i Arla Foods.

Han ser den nye mælk som et godt, fedtfattigt alternativ til især børnefamilierne, der typisk har stor fokus på både økologi og sund kost. Udover at være et sundt valg for far og mor, vil mælken også være et godt overgangsprodukt til børn i treårsalderen, der efter myndighedernes anbefalinger bør skifte fra letmælk til mere magre mælkeprodukter.


Stor vækst i økologisk mælk
Harmonie Mille er et resultat af Arla Foods' løbende arbejde med at udvikle nye kvalitetsprodukter til det økologiske marked, der i disse år oplever en stærkt stigende vækstkurve. Alene inden for det seneste år er salget af økologisk mælk vokset med syv procent i volumen og ni procent i værdi.

Det er minimælk, som forbrugerne efterspørger - især den økologiske. Det totale marked for minimælk har ifølge analysevirksomheden AC Nielsen en markedsandel på 34 procent på detailmarkedet. Letmælken udgør 31 procent af mælken. Arla Foods forventer, at en større andel af letmælksdrikkere fremover vil vælge den nye, fedtfattige mælk.

Hidtil har EU's fedtgrænser for mælk spændt ben for en lancering nye mælketyper, der ligger uden for de gængse sød-, let- og skummetmælks definitioner. Disse fedtgrænser ophæves med virkning fra årsskiftet til 2008 og giver dermed plads til nyudvikling på mælkefronten.

Anden fedtfattig mælk i Arla's sortiment: Kærnemælk 0,5 % fedt, Minimælk 0,5% fedt og Skummetmælk 0,1% fedt.

Kontakt:
Yderligere information om Harmonie Mille kan fås hos Jakob Nørgaard på 20 60 66 33 eller 89 38 16 49.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663