Økologiske landmænd slår dørene op til høstmarked

Læs tid
1 min
Publiceret
03 september 2008
Kontaktpersoner:
Skrevet af

Økologisk Landsforening inviterer i samarbejde med økologiske landmænd til høstmarked i weekenden den 6.-7. september. Tre økologiske Arla-gårde holder åbent hus.


Børn og voksne kan nyde en dag på landet, og samtidig opleve, hvad økologisk landbrug er, når mere end 100 økologiske gårde landet over slår dørene op til Økologisk Høstmarked i weekenden den 6.-7. september.

Nogle af gårdene har dyr, mens andre høstmarkeder byder på en masse frugt og grøntsager. Alle markederne vil byde på rundvisninger og

forskellige lettere traktementer, og der vil være salg af økologiske varer og masser af tilbud til børnene.

Tre Arla-gårde holder åbent hus i henholdsvis Sørvad, Thisted og Nørre Snede.

Karolines Køkkens mobile Køkken vil desuden være at finde på Grantoftegård, som er et af de største økologiske høstmarkeder i Danmark. Gården, som er beliggende på Sjælland, har ingen mælkeproduktion, men har valgt – i samarbejde med Arla – at sætte endnu mere fokus på økologi og madlavning. Der vil f.eks. være smagsprøver på bl.a. økologisk creme fraiche fra Arla Karolines Køkken og kød fra Grantoftegård.

Høstmarkederne har eksisteret siden 1993, hvor en håndfuld økologiske landmænd besluttede, at de ville holde åbent hus. Siden da har flere sluttet sig til, og i dag er det både helt små landbrug og et stort gods, som inviterer til Økologisk Høstmarked.

www.okologi.dk findes et Danmarkskort med placering af de Økologiske Høstmarkeder.

Arla Foods er et internationalt mejeriselskab ejet af 8000 landmænd fra Danmark, Sverige, Storbritannien, Tyskland, Belgien, Luxembourg og Holland. Arla Foods er en af de førende aktører inden for den internationale mejeriverden, med kendte mærker som Arla®, Lurpak®, Puck® og Castello®. Arla Foods fokuserer på at levere mejeriprodukter fra bæredygtigt landbrug og drift, og er også verdens største producent af økologiske mejeriprodukter.

Skrevet af

Arla Pressevagt
Arla Pressevagt Kun henvendelser fra pressen.
Bjarke Munk Kamstrup
Bjarke Munk Kamstrup Pressechef bjaka@arlafoods.com +45 2452 6956
Jonas Barfoed
Jonas Barfoed Pressemedarbejder jbark@arlafoods.com +45 9131 1260
Susie Munk Jensen
Susie Munk Jensen PR & Communication Manager susie.jensen@arlafoods.com +45 24640663